Kom og tilbring nogle hyggelige timer med at lære at lave tekstiltryk. I denne workshop bruger vi både traditionelle trykblokke i træ og håndskårne stempler til at trykke mønstre på et hvidt stofpanel. Efter workshoppen har man et smukt mønstret stykke stof, man kan tage med hjem og bruge til egne projekter, så som lampeskærmsfremstilling, syprojekter eller lignende.
Tekstiltryk er en yderst tilfredsstillende arbejdsproces, hvor man både arbejder med teknik, design, samt opbygning af mønstre. Desuden er det et virkeligt hyggeligt og lettilgængeligt håndværk, hvor man på nogle timer kan fremstille smukke og personlige tekstiler med egne mønstre.
Ingen erfaring er nødvendig og alle niveauer af kreativitet kan være med.
Vi starter med en kort introduktion til teknikker, materialer og opbygning af mønstre. Derefter tester man selv trykteknikker og idéer til mønsterdesigns på papir og stofprøver, så man føler sig sikker, inden man går videre. Herefter er det tid til at trykke sit mønsterdesign på stofpanelet.
Henimod slutningen af workshoppen bliver der serveret kager, snacks og drikke.
Hvad er inkluderet i prisen:
Et hvidt stofpanel, 100 x 140 cm. Man kan vælge mellem luksus bomuldslærred eller twill (begge 100% bomuld). Stoffet har rå klippede kanter, så det er klar til videre brug.
Fri brug af trykblokke, materialer og redskaber.
Hjemmelavede kager og snacks, samt varme og kolde drikke.
Vi arbejder med tekstilmaling, så medbring evt. et forklæde og undgå at tage din nye hvide skjorte på. Det sviner ikke meget, men muligheden for malerklatter er der.
Yderligere info:
Der kan være max. 8 deltagere pr. workshop. Jeg forbeholder mig retten til at aflyse en workshop, hvis der er færre end 5 tilmeldte. I tilfælde af en workshop bliver aflyst, får man billetten refunderet.
Bemærk at lokalet er på 1.sal, hvor der kun er adgang via en trappe. Jeg kan desværre derfor ikke på nuværende tidspunkt tilbyde workshops til kørestolsbrugere eller gangbesværede, der ikke kan gå på trapper.
Man er velkommen til at kontakte mig, hvis man har spørgsmål til kager og forfriskninger i forhold til allergier eller lignende. Jeg kan desværre ikke tage hensyn til alvorlige fødevareallergier, da alt bliver tilberedt i samme køkken.
Man skal være minimum 14 år for at deltage, da undervisningen er tilrettelagt voksne.
Tilmelding til en workshop er bindende og kan derfor hverken refunderes eller byttes til en anden dag. I tilfælde af at man ikke kan komme, må man godt give billetten videre til en anden person. Vær sød at kontakte mig på mail: velkommenhoslouise@gmail.com med besked om hvem der kommer i stedet.
Tak for forståelsen.